CSRD - Bæredygtighedsrapportering



Kursarrangør: Bureau Veritas
Sted: Severin Kursuscenter
          Utlandet, Danmark
Kursadresse: Skovsvinget 25, 5500 Middelfart (kart)
Type:Åpent kurs / gruppeundervisning
Studie / yrkesutdanning
Undervisningstid: kl 08:30 - 16:30
Varighet: 1 dag
Pris: 5.500

Vi tilbyder kurser om CSRD - bæredygtighedsrapportering. Kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering vil veksle imellem teori og gruppearbejde, hvor vi dykker ned i specifikke dele af bæredygtighedsrapportering.

Formål:
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG). I første omgang omfatter CSRD større virksomheder, men det forventes, at direktivet ligeså vil påvirke små- og mellemstore, idet de store virksomheder vil søge information i deres leverandørkæde.

På kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering bliver du klogere på, hvorfor en robust forståelse af ESG (Enviromental, Social & Governance) og bæredygtighedsrapportering ikke blot er etisk og lovgivningsmæssigt nødvendigt for mange virksomheder, men også et strategisk aktiv for at fremtidssikre din virksomhed. I takt med, at verden står over for stigende miljømæssige udfordringer, bliver din virksomheds evne til effektivt at rapportere og reagere på ESG-udfordringer nemlig et centralt konkurrenceparameter.

Det er afgørende at vise din virksomheds dedikation til bæredygtige initiativer for at skabe en langsigtet succes og overlevelse på markedet. På kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering får du forståelse for terminologien, nøglebegreber og problemstillinger inden for CSRD og ESG, hvilket gør dig i stand til at håndtere og forbedre din virksomheds bæredygtighedsrapportering, når du vender hjem fra kurset.

Indhold:
• De grundlæggende elementer inden for ESG-rapportering
• Hvordan din virksomhed bliver påvirket af de nye krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD)
• Rollerne og opgaverne inden for de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
• Det dobbelte væsentlighedsprincip inden for ESG
• Formålet med at inddrage virksomheden og samarbejdspartnere i arbejdet med ESG
• Introduktion til planlægning og udarbejdelse af ESG-rapporten

Kurset udbydes af: Bureau Veritas Certification Denmark A/S

Information:
Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.

Målgruppe:
Kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering er særligt målrettet dig, der til dagligt sidder med organisationens bæredygtighed i små og mellemstore virksomheder, som på grund af CSRD-direktivet skal i gang med at rapportere eller levere data til leverandører, kunder eller andre interessenter.

Vis flere tilsvarende kurs: